Miniaturer

Konservering af miniaturer og manuskripter for Davids Samling
Fælleskonserveringen har i 2007 konserveret 22 islamiske miniaturer og manuskripter for Davids Samling. De 22 værker som er anskaffet i 2006 er fordelt på 11 miniaturer og 11 indbundne manuskripter som alle er rigt illustreret. Miniaturerne og manuskripterne er dateret til cirka 1390 - 1850 og er fremstillet i Persien, Centralasien og det Osmanniske rige. Kendetegnet for de miniaturemalerier og illustrerede manuskripter som Fælleskonserveringen har konserveret for Davids Samling er at de fremstiller figurativ billedkunst som for eksempel billedlig gengivelse af levende liv, dette til trods for den ikonoklasme (billedforbud) som generelt er udbredt inden for islam. Miniaturerne og illustrationerne i de indbundne manuskripter er fremstillet på orientalsk papir og har en relativ lille størrelse.
Figur 1: Detalje af miniature: Firdausis Shah-nama, Rustam i kamp med havmonstre, Iran, 1460 - 80, Acc. nr.: 50/2006. Før konservering.	Figur 2: Detalje af miniature: Liggende hanløve i landskab, Centralasien, 1688 - 89, Acc. nr.: 166/2006.
Fremstilling af miniaturemalerier og illustrationer
Fremstilling af miniaturemalerier og illustrerede manuskripter krævede en række specialister som papirmagere, kalligrafer, miniaturemalere og bogbindere. Miniaturemalerier og illustrationer i manuskripter er udført på håndgjort papir fremstillet af hør og bastfibre som er limet med stivelse og overfladebehandlet. Karakteristisk for orientalsk papir er at det er overfladebehandlet for at styrke papiret og for at gøre papirets overflade glat så det er egnet til kalligrafi og miniaturemaleri. Til kalligrafi er sod og gummi arabicum anvendt som farvestof og bindemiddel. Til miniaturemalerier er blandt andet guld, sølv, blyhvidt, mønje, grønjord, kobberblå, smalte, cinnoberrød og kraplak anvendt som farvepigmenter.
Nedbrydning af miniaturemalerier og illustrationer
Afskalning af farvelag er et naturligt nedbrydningsfænomen for miniaturemalerier og illustrationer i manu-skripter. Nedbrydningen starter med revnedannelser i farvelaget eller i grunden, herefter følger afskalning af farvelag. Afskalning af farvelag skyldes blandt andet nedbrydning af bindemiddel, vibrationer i papirunderlag, fysisk slitage og klimavariationer. Udover afskalning af farvelag ses ofte misfarvninger i farvelag og papir som følge af at ustabile farvepigmenter er anvendt i miniaturemalerier og i illustrationer. For eksempel giver anvendelse af sølv og blyholdige farve-pigmenter anledning til kraftig mørkfarvning af farvelag og papir ligesom kobberholdige pigmenter forårsager kraftige ætsninger i papiret således at dette smuldrer bort. I miniaturemalerier og især i manuskripter ses det ofte at kalligraferet tekst er lettere udvisket eller udtværet som følge af fugt og fedt fra fingre. Endelig er det karakteristisk for miniaturemalerier, som ofte er udtaget fra manuskripter, at disse er repareret og om-monteret mange gange. Miniaturemalerierne og illustrationerne i de konserverede manuskripter har i udbredt grad været repareret og ommonteret som følge af slitage og nedbrydning.
Figur 3: Detalje af miniature, verso, fra Nizamis Khamsa, Iran, 1463, Acc. nr.: 39/2006. Bemærk misfarvninger og reparationer. Før konservering.	Figur 4: Detalje af miniature, Iran, 1463, Acc. nr.: Isl. 165. Bemærk at højre del af miniaturen, bort, er en senere tilføjelse. Før konservering.
Konservering af miniaturer
Miniaturemalerierne blev forud for konservering overfladerenset. Nedbrudte områder i miniaturernes papirbase blev stabiliseret med japanpapir samt en blanding af hvedestivelse og methylcellulose. Ustabile farvelag blev fikseret og stabiliseret med funori som er et bindemiddel udvundet af tang. Funori er velegnet til stabilisering af porøse og ustabile farvelag da den i en svag opløsning har en god indtrængningsevne. Hertil kommer at funori er fleksibel og at den tørrer mat op uden at dette visuelt påvirker farvers lysbrydningsindex. I enkelte tilfælde er misfarvninger og skjolder i miniaturernes papirbase bleget lokalt efter behov. Efter konservering af papir og stabilisering af ustabile farvelag er miniaturerne retoucheret med akvarelfarve, gouache og pastelfarve.
Fremstiling og indbinding af manuskripter
På grund af udbredte læsefærdigheder inden for det islamiske kulturområde har manuskripter og bøger, her især koranen, været genstand for flittig brug. Sammenlignet med vestlige bogbind virker orientalske bogbind og indbundne manuskripter dog umiddelbart mere skrøbelige med hensyn til materialer og indbindingsteknik. Kalligrafer, miniaturemalere og bogbindere havde hovedansvaret for fremstillingen af manuskripter og bogbind i de islamiske kulturområder. Kalligrafer og miniaturemalere var ansvarlige for tekst og illustration og bogbindere var ansvarlig for hæftning af læg og indbinding. Fremstilling af bogbind og dekoration af omslag blev udført af bogbindere som var faglært inden for læderbearbejdning og dekoration. Karakteristisk for orientalske manuskripter er, at bindets perme, er monteret til blokkens ryg i to separate dele. Hertil kommer en flad ryg og en flap som er monteret på bindets perm.
Figur 5: Detalje af indbundet manuskript, Acc. nr.: Isl. 161. Bemærk at frontispice er monteret med senere tilføjelser. Manuskriptet er indbundet med flad ryg og permen er udstyret med en flap som er karakteristisk for orientalsk bogbind. Efter konservering.
Orientalske manuskripter er sammensat af læg som består af op til 10 falsede ark hvor papirets baneretning ofte ikke er parallel med bindets ryg eller varierer igennem manuskriptet. Manuskriptets læg er, efter kalligrafering og illustrering, hæftet sammen med silketråd ved hjælp af kædesting. Hæftning af læggene ved hjælp af kædesting, er en reminiscens fra koptisk bogbind. Efter hæftning, limning og overklæbning af bog-ryggen med vævet stof er kapitælerne i top og bund hæftet til bogblokken. Orientalsk bogbind er i princippet fremstillet som et omslagsbind som er forbundet til bogblokken i to selvstændige dele. Endvidere er det karakteristisk for orientalsk bogbind at bindet er klæbet direkte til blokkens ryg og bindet ikke har formeringer, hvilket vil sige at bindet har samme størrelse som manuskriptet.
Konservering af manuskriper
I det følgende gives et par eksempler på konservering af de 11 manuskripter som er konserveret for Davids Samling. Manuskript 95/2006, Firdaus Shah-nama, er fremstillet i Iran, Shiraz (Safavidisk) og er dateret 1566. Det består af i alt 460 blade og 18 miniaturemalerier samt et illumineret dobbeltopslag (frontispice). Teksten er kalligraferet med sort blæk/tusch på papir. Frontispice, miniaturemalerier og illumineringer er malet med gouache, tempera og guld. Bindet er indbundet i brun maroquin som er dekoreret med prægede forgyldninger og intarsia i skind.
Figur 6: Detalje af manuskript, Iran, 1566, Acc. nr.: 95/2006. Bemærk ætsning i papir som følge af ustabile farvepigmenter. Før konservering.	Figur 7: Detalje af manuskript; frontispice, opluk, fals og kapitæl samt snit og ryg, Iran, 1566, Acc. nr.: 95/2006.
Manuskriptet som er indbundet med fast ryg kan ikke åbnes uden at papiret beskadiges omkring tekstrammen langs falsen. Dette skyldes at grønjord som er anvendt til dekorering af tekstrammer er kendt for at ætse papir. Udover grønjord er problemer med opluk og smidighed en medvirkende årsag til omfattende skader på manuskriptet. Hertil kommer at papirets baneretning ikke er parallel med bindets ryg og at mange enkeltstående sider er ombukkede og klæbet direkte til manuskriptets læg. Manuskriptets blok, læg og sider er løse. Bind, blok og sider bærer spor af slitage og reparationer. Reparationer ses eksempelvis af ryggen som ikke er samtidig med bindet, samt af reparationer langs bindets sider, forsats og kapitælbånd. I bindets opluk ses kraftige misfarvninger på permens inderside som følge af tidligere reparationer. Endvidere er der mange papirreparationer i manuskriptets sider ligesom manuskriptet bærer spor af at være beskåret kraftigt. Forud for konserveringen blev manuskriptet udtaget af bindet. Beskadigede læg, sider og forsats blev separeret fra det øvrige manuskript. I alt 320 sider blev separeret fra manuskriptet med henblik på konservering, dog blev den eksisterende hæftning og kapitæl (fod) i den resterende del af manuskriptet bevaret. De udtagne læg og sider blev som den resterende del af manuskriptet afrenset for lim, overklæbninger og tidligere reparationer. De udtagne læg og sider blev sammen med den øvrige del af manuskriptet papirkonserveret. Udover udbedring af rifter og udfyldning af manglende partier med japanpapir var det nødvendigt at konservere samtlige sider med skader på papir i områder omkring tekstrammerne som følge af anvendelse af grønjord som farvepigment. De udtagne sider og forsats blev efter papirkonservering samlet i læg og hæftet til den resterende del af manuskriptet. Til hæftning af læg og forsats og stikning af manglende kapitæl blev den oprindelige hæfte- og kapitælstikningsteknik anvendt.
Figur 8: Detalje af opluk af manuskript. Bemærk at det på grund af konstruktionen med løs ryg nu er muligt at åbne manuskriptet, Iran, 1566, Acc. nr.: 95/2006. Efter konservering.	Figur 9: Detalje af manuskript; Forperm, flap og topsnit, Iran, 1566, Acc. nr.: 95/2006.
Manuskriptet blev efter papirkonservering, hæftning og stikning af ny kapitæl overklæbet med japanpapir og lærred. Det færdige manuskript blev indsat i det konserverede bind som et løst bind ved hjælp af en såkaldt pose. Denne sammenføjning af manuskript og bind medfører at bindet ikke er klæbet direkte til manuskriptets ryg. Dette medfører et smidigt og fleksibelt opluk som ikke belaster og dermed nedbryder manuskriptets bind og sider igen.
Figur 10: Detalje af dekorering af bind. Skind og dekoration er nedbrudt af fugt, slitage og ældning, Acc. nr.: 95/2006. Før konservering.	Figur 11: Detalje af dekorering af bind. Acc. nr.: 95/2006. Efter konservering.
Det har været inspirerende at arbejde med konservering af de 22 miniaturer og manuskripter og at se disse udstillet. En stor del af de konserverede miniaturer og manuskripter indgik i udstillingen 'For de udvalgte få' som blev vist på Louisiana 9. oktober - 28. December 2007. Miniaturerne blev udstillet i passepartout og ramme og manuskripterne blev vist opslået i individuelt tilpassede bogvugger. Det var tilfredsstillende at erfare at ikke blot miniaturerne men i særlig grad også manuskripternes form og tilstand var uændret efter en relativ lang udstillingsperiode.
Kilder: Kjeld von Folsach, For de udvalgte få, Islamisk Miniaturemaleri fra Davids Samling, Davids Samling og Louisiana, 2007
Søren Carlsen, Fælleskonserveringen, 2008